Luftfartsselskabet Ryanairs aktie flyver i vejret.

Det samme har selskabets omsætning gjort det seneste kvartal, fremgår det af dets regnskab, der blev leveret i dag.

Ryanair løftede omsætningen med 20 procent, og overskuddet blev mere end fordoblet i april, maj og juni. Overskuddet efter skat svarer til 6,1 milliarder danske kroner.

Det svarer til en forbedring på 128 procent sammenlignet med samme periode sidste år, fortæller Ryanair i en regnskabsmeddelelse.

Stigningen i omsætningen er sket, selvom antallet af passagerer kun er vokset med fire procent. I stedet er det tilsyneladende lykkedes Ryanair at få passagererne til at betale mere for billetterne. Selskabet meldte tidligere på året ud, at billetpriserne hæves.

Lavprisflyselskabet forklarer selv det overraskende store overskud med et højere salg af »sidsteøjebliksbilletter« og timingen af påskeferien, mens bookingerne for resten af sommeren er »robuste«.

»Vores billetpriser nød godt af, at hele påskeferien lå i april og af et svagt sammenligningsgrundlag,« siger Michael O'Leary, der er Ryanairs administrerende direktør, i pressemeddelelsen.

Samtidig er aktierne hos deres største konkurrenter i lavprissegmentet af flymarkedet – Easyjet og Wizz Air Holdings – faldet med henholdsvis 11 og 27 procent siden årets begyndelse.

Lavprisflyselskabet varslede tilbage i maj en stigning på billetpriserne, efter et år med lavere billetpriser fik dets overskud til at falde.

Sammenligner man gennemsnitsbilletpriserne fra det seneste kvartal med samme kvartal sidste år, steg Ryanairs priser med 21 procent i kvartalet.

Ryanair, der kommer fra Irland, blev grundlagt i 1985. Det er siden blevet Europas største flyselskab og det sjette største i verden.

Opdateret 08:56: Alaska Airlines og datterselskabet Horizon Airlines indstillede alle flyvninger efter et it-nedbrud mandag morgen dansk tid. Problemerne er nu løst, skriver flyselskabet på X, og flydriften er genoptaget.

Alaska Airlines har netop truffet en beslutning om, at hele selskabets flåde af fly skal forblive på jorden.

Selskabet er USAs femtestørste flyselskab.

Beslutningen rammer flere end 200 fly, som flyver under Alaska Airlines' logo samt en række fly, der flyver under datterselskabet Horizon Air.

Det er endnu uklart, hvad beslutningen skyldes, skriver The New York Times.

»Vi oplever problemer med vores IT-systemer. Vi undskylder for ulejligheden og arbejder på at løse problemerne,« udtaler selskabet i en kort meddelelse.

Flyselskabet flyver udelukkende med Boeing-fly.

Selskabet flyver mellem flere end 120 destinationer.

Opdateres...

I efteråret annoncerede den norske oliegigant Equinor et opkøb på ti procent af den kriseramte grønne projektudvikler Ørsted. Lillejuleaften var handlen en formalitet.

For første gang siden da sætter Anders Opedal, oliekæmpens topchef, nu ord på købet i et interview med Berlingske.

Købet kostede Equinor godt 14 milliarder kroner – svarende til knap 400 kroner pr. aktie. Til sammenligning blev Ørsted-aktien under de mest kronede dage i starten af 2021 handlet for langt over 1.000 kroner aktien.

Så selvom Equinor helst selv vil bygge fremtidens grønne projekter, var det i lyset af industriens nedtur »mere attraktivt at købe en andel i Ørsted«, siger Anders Opedal, da Berlingske mødes med ham i juni. 

Det var vel også en noget billigere handel, end det havde været for nogle år siden?

»Værdisætningen af grønne projektudviklere er gået ned på grund af udviklingen i markedet. Men vi har valgt at tage en langsigtet industriel investering i Ørsted. Det er et selskab, vi har meget stor respekt for, og de har opnået meget flotte resultater.«

Equinor er efter den danske stat (der ejer lige over 50 procent) nu den næststørste aktionær i Ørsted, men selskabet har endnu ingen plads i bestyrelsen.

Anders Opedal vil dog langtfra afvise, at det kan komme på tale, eller at Equinor vil købe yderligere andele i Ørsted. 

Til gengæld afviser han, at Equinor spillede en rolle i fyringen af topchef Mads Nipper.

»Vi er ikke med i dag-til-beslutninger«

De seneste års krige, inflation, pressede forsyningskæder og både politisk og kommercielt risikable beslutninger har sat en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

Og på Ørsteds himmelflugt.

Mads Nipper overtog topchefposten i Ørsted i starten af 2021, netop som Ørsted toppede og blev hyldet som global grøn frontløber.

Men i januar i år blev han fyret. En bølge af dårlige nyheder – både arv fra fortiden og udefrakommende stød – havde i mellemtiden barberet aktiekursen ned med over 80 procent under hans ledelse.

Anders Opedal, var I med til at præge beslutningen om at fyre Mads Nipper?

»Vi har ingen medlemmer i bestyrelsen, og vi er ikke med i dag-til-dagbeslutninger. Ansættelsen af koncernchefen er udelukkende et ansvar for bestyrelsen.«

Vil Equinor øge indflydelsen?

Equinors co₂-regnskab skal gå i nul i 2050, men i dag er over 99 procent af den norske energikæmpes forretninger stadig fossile.

Og som konsekvens af de svære kår på markedet for vedvarende energi har selskabet for nylig valgt at halvere sine planlagte investeringer i det grønne. Andet ville være kommercielt uansvarligt, mener Anders Opedal.

Den norske topchef giver dog udtryk for, at købet af Ørsted ikke blot var en billig genvej til at polstre sin grønne portefølje.

»Langsigtet har vi et meget positivt syn på havvind, og vi tror, at de problemer, der har været der i de seneste år, kommer vi til at løse sammen med industrien og myndighederne.«

Forestiller du dig, at I vil øge jeres ejerandel i Ørsted og måske også have en plads i bestyrelsen på et tidspunkt?

»Ja, altså vi er åbne for at se på, hvordan vi kan være med til at bidrage til en videreudvikling af Ørsted, og vi er åbne for en dialog med bestyrelsen, men vi har ingen planer om det på nuværende tidspunkt,« siger Anders Opedal.

Det var på sin vis absurd, at Anders Opedal for nylig måtte takke Donald Trump.

Det er ikke hans egne ord. Men ifølge topchefen for den norske energikæmpe Equinor er sagen et kerneeksempel på de massive udfordringer, der bremser den grønne omstilling i disse år.

Lang historie kort:

I maj fik Equinor grønt lys til at genoptage arbejdet på Empire Wind – en havvindmøllepark ud for New York til 32 milliarder kroner, som med Vestas-møller skal forsyne en halv million husstande med strøm.

Måneden før havde Trump-administrationen ellers sat projektet på pause – på trods af, at godkendelserne blev givet helt tilbage i 2017, og byggeriet allerede var i gang.

Præsidenten hader vindmøller og lovede vælgerne at sætte ind mod dem. På papiret endte det konkrete angreb frugtesløst, men optrinnet spredte en varig panik i en sektor, der i forvejen er presset.

»Polariseringen i energidebatten udfordrer vores projekter,« siger Anders Opedal med afsæt i Empire Wind-forløbet. 

Hans interview med Berlingske finder sted i juni på et tidspunkt, hvor under én procent af Equinors aktiviteter er grønne. Resten er stadig fossile – olie og gas.

Og på trods af ambitioner om at være en drivkraft i den grønne omstilling, valgte Equinor for nylig at halvere sine planlagte investeringer i vedvarende energi.

Det er vel ikke at tage ansvar for den grønne omstilling?

»Det er faktisk det, vi gør,« siger Anders Opedal.

»Vi arbejder meget aktivt på at sikre, at alle projekterne bliver rentable, ellers er der ingen grøn omstilling. Vi er i samme marked som Ørsted, RWE og andre, der oplever en stor udfordring på området.«

Trods opbremsningen valgte Equinor i efteråret at købe ti procent af Ørsted – et selskab, der ellers har været et hårrejsende eksempel på den grønne industris nedtur.

Spørgsmålet er, om Equinors køb skal ses som en genvej til at øge de grønne investeringer – eller om det reelt er udtryk for en tro på, at tingene nok skal vende?

Et kæmpe skridt bagud

Inflation, krig og forsyningsproblemer har de seneste år skabt massiv modvind for den grønne omstilling.

Det viser den seneste årlige statusrapport fra Banking on Climate Chaos, et tiltag grundlagt af en række grønne organisationer, med al tydelighed:

I 2024 øgede verdens 65 største banker deres finansiering af fossile energiprojekter med 160 milliarder dollar i forhold til året før. For første gang siden 2021 var der tale om en stigning.

Med andre ord: Sidste år var et kæmpe skridt bagud set med grønne briller.

Anders Opedal, viser det ikke, at markedet – og sådan nogle som jer – ikke er i stand til at håndtere den grønne omstilling?

»Jeg tror mere, at det er udtryk for de problemer, samfundet har haft med den grønne omstilling. Vi har holdt investeringerne i olie og gas på samme niveau i hele perioden, og vi har øget vores investeringer i vedvarende energi – bare ikke så meget, som vi tænkte, vi skulle, på grund af den manglende rentabilitet.«

Men forstår du ikke kritikken af, at en stor samfundsaktør som Equinor ikke gør mere, end I gør – selvom rentabiliteten er faldet, har I jo stadig store milliardoverskud?

»Men altså, vi har aldrig haft så høj aktivitet på vedvarende energi som nu,« siger Anders Opedal.

Han henviser til, at Equinor i skrivende stund er ved at opføre tre store havvindmølleparker på i alt seks gigawatt kapacitet i Storbritannien, USA og Polen.

»Vi er meget åbne for en diskussion om, hvorvidt vi burde have gjort mere, og vi ser jo hele tiden på, om vi har været gode nok til at skabe rentabilitet i projekterne. Det er en kritik, som er legitim, og som udfordrer os til at blive bedre,« siger Anders Opedal.

»Men jeg tror, at det er vigtigt, at diskussionen også handler om, hvordan myndighederne er med til at sikre langsigtede, stabile rammevilkår.«

Hvilke signaler vil man sende?

Netop rammevilkårene for grønne investeringer er blevet en kampplads i store dele af den vestlige verden – og Danmark er ingen undtagelse.

Herhjemme har regeringen eksempelvis bakset gevaldigt med betingelserne i danmarkshistoriens største havvindmølleudbud.

I december og januar berettede klimaminister Lars Aagaard (M) ad flere omgange, at udbuddet af havvind på seks gigawatt måtte skrottes, da ingen aktører bød sig til. Da aftalen først blev indgået, tilbage i foråret 2023, var det nemlig ambitionen, at vindmøllerne skulle opføres helt uden statsstøtte.

Nu har regeringen med en bred forligskreds aftalt at yde statsstøtte for op mod 55 milliarder kroner til blot tre gigawatt havvind – altså det halve af det oprindeligt aftalte.

Det sker i form af en støttemodel kaldet CfD, Contract for Difference. En fastprismodel, hvor staten kompenserer udvikleren for differencen, hvis strømprisen falder under et aftalt beløb.

Det er netop den slags rammevilkår, Anders Opedal efterlyser flere af.

»I mange tilfælde har vi jo set, at havvind er blevet dyrere, end vi troede. Derfor er det vigtigt med langsigtede, stabile og transparente CfD-aftaler.«

Men selv i Storbritannien, hvor beslutningstagerne ellers tidligere end herhjemme begyndte at tage modellen i brug, kan der pludselig ske ting, der skaber usikkerhed.

»For nylig så vi i Storbritannien, at de indførte windfall tax (skat på pludselige merindkomster, red.) på både olie, gas og vedvarende energi. Og så må man jo spørge, hvad er investeringssignalet til markedet?« siger Anders Opedal.

Tror på industrien – og på Ørsted

Som konsekvens af den geopolitiske uro og ophørte samarbejder siden krigen i Ukraine er Equinor i dag totalt set blevet den største energileverandør i Europa.

»Det er en rolle, vi tager meget alvorligt,« siger Anders Opedal.

Derfor skal man også tage det alvorligt, når Equinor investerer i Ørsted, lader han forstå.

Altså er det langtfra en beslutning, der blot handler om at polstre Equinors grønne portefølje.

»Langsigtet har vi et meget positivt syn på havvind, og vi tror, at de problemer, der har været der de seneste år, kommer vi til at løse sammen med industrien og myndighederne.«

Anders Opedal tilføjer, at det altid vil være Equinors primære mål selv at udvikle projekter, men at det i lyset af industriens nedtur var »mere attraktivt at købe en andel i Ørsted«.

Equinor har brugt godt 14 milliarder kroner på Ørsted-købet, der skete til en pris på små 400 kroner pr. aktie.

Til sammenligning blev Ørsted-aktien i de mest kronede dage i starten af 2021 handlet for over 1.000 kroner pr. aktie.

Anders Opedal, det var vel også en noget billigere handel, end det havde været for nogle år siden?

»Værdisætningen af grønne projektudviklere er gået ned på grund af udviklingen i markedet. Men vi har valgt at tage en langsigtet industriel investering i Ørsted. Det er et selskab, vi har meget stor respekt for, og de har opnået meget flotte resultater.«

Opkøbet på ti procent har nu gjort Equinor til Ørsteds næststørste investor efter den danske stat, der ejer lige over 50 procent af selskabet.

Dermed svinger Danmark også stadig ultimativt taktstokken i Ørsted.

Anders Opedal afviser da heller ikke, at Equinor med tiden vil søge mere indflydelse i selskabet.

Forestiller du dig, at I vil øge jeres ejerandel i Ørsted og måske også have en plads i bestyrelsen på et tidspunkt?

»Ja, altså, vi er åbne for at se på, hvordan vi kan være med til at bidrage til en videreudvikling af Ørsted, og vi er åbne for en dialog med bestyrelsen, men vi har ingen planer om det på nuværende tidspunkt.«

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt angrebet sker – det er et spørgsmål om hvornår.

Og den trussel, mener flere og flere danske virksomheder, er nødvendig at forberede sig på. 

Sådan lyder konklusionen fra tidligere PET-chef Jakob Scharf, der, som direktør og medejer af det private sikkerhedsfirma og efterretningstjenesten Certa, imødekommer den stigende efterspørgsel.

Sammen med Peter Goll, der er partner og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Substantia, sætter han nogle af landets største virksomheder på prøve ved at simulere de angreb, som kan eller vil ramme.

Her står Substantia for at teste deres kommunikationsstrategi, mens Certa står for det operative, som det formuleres af den tidligere efterretningschef.

En slags forsikring, hvis lokummet brænder, som betalingsvillige virksomheder i uset omfang beder de to om at tegne. Virksomhederne vil udfordres, før katastrofen rammer.

Hvem Certa og Substantia har som kunder, ønsker de ikke at oplyse om. De har dog indvilget i at give Berlingske et indblik i, hvordan øvelserne foregår, og hvorvidt virksomhederne er klar til at håndtere den alvorlige trussel.

For de har begge i en årrække bistået danske virksomheder og set kriser og angreb på tæt hold – også når det ikke er en øvelse.

»Der er et gab mellem, hvor reelle truslerne er, og hvad man egentlig er parat til. Vi forventer stadig, vi bor i et sikkert og trygt land,« siger Peter Goll og tilføjer:

»Men vi ved, der er trusler mod virksomheder i Danmark.«

Trusler i hjemmet

Egentlig kommer ideen fra tiden som chef for PET, hvor Jakob Scharf jævnligt deltog i de nationale krisestyringsøvelser, som sætter Danmarks beredskab og modstandsdygtighed på prøve.

Øvelser, som Jakob Scharf ikke dengang så som bydende nødvendige, indtil han nåede frem til en erkendelse.

»Jeg syntes, at jeg håndterede kriser hele tiden. De første gange tænkte jeg, at der var mange andre vigtige ting, man som chef for PET burde tage sig af. Men når man sad der, gik det op for mig, hvorfor det havde værdi,« siger han.

For det er »rettidig omhu« at være beredt, og de nationale krisestyringsøvelser agerer nu en slags grundlag for det, Certa og Substantia tilbyder deres kunder.

Og netop det efterspørger flere og flere virksomheder at blive udsat for. Det skyldes, at det globale trusselsbillede har ændret sig radikalt, fortæller Jakob Scharf.

»Man har set angreb rettet mod en lang række lande, og der sidder danske virksomheder og siger, at det er de nødt til at forberede sig på,« siger han. 

Certa har, siden Scharf forlod PET og startede sikkerhedsfirmaet, udbudt beredskabsøvelser til virksomheder. Men mens det tidligere var medarbejdere længere nede i organisationen, der blev hyret til at kigge efter i sømmene, efterspørger topchefer nu, at også de og resten af virksomheden testes.

For virksomhederne er under pres – særligt af forskellige typer cyberangreb, men også fysiske trusler.

Gennem misinformationskampagner orkestrerer fremmede magter, at der spredes løgne om virksomheder – og hackerangreb, hvor systemer lammes, og data låses eller stjæles mod en løsesum, er blevet hverdagskost. Også højt placerede medarbejdere afpresses, lyder det.

»De digitale trusler bliver taget ret alvorligt, men når de kan kobles med meget fysiske trusler, som eksempelvis kriminelle, der kan møde op på folks private adresse og true i Danmark, ændres trusselsbilledet. Det er reelle angreb, vi ser ske,« siger Jakob Scharf.

Få er dog forberedte på de alvorlige trusler, lyder det fra Certa og Substantia.

Simulerer et virkeligt angreb

Der er ikke en kultur i danske virksomheder for, at den slags kan ske, mener de. Medarbejdere lader deres computere stå åbne, og de beredskabsplaner, virksomhederne vil bruge, når krisen skal håndteres, er typisk blevet til ved et skrivebord og ikke afprøvet i praksis.

»Mange virksomheder har beredskabsplaner, men de ligger måske kun på en pc eller i et fælles datasystem. Så er der jo ikke så meget at gøre, hvis der er et hackerangreb,« siger Jakob Scharf.

Andre er dog forberedte med sikkerhedsrum og beredskabsplaner i brandskabe, der bliver bevogtet af vagter, hvis krisen kommer.

Der er stor forskel på, hvor beredte virksomhederne er, fortæller Jakob Scharf. Selvom nogen forudsigende har »preppet«, købt satellittelefoner, rene computere og lavet beskyttelsesrum, er det ikke sikkert, de kan klare stresstesten.

»Det behøver ikke være nogen kæmpe investering. Men det nytter ikke noget, at det står i en kuffert, og når de så hiver kufferten frem finder ud af, at halvdelen mangler, det ikke virker, eller ingen har prøvet at bruge det,« siger han.

Derfor tager Certas og Substantias fingerede angreb udgangspunkt i de planer, virksomheder allerede har, hvor der til at starte med kigges på, om kunderne har gjort deres hjemmearbejde.

»Vi går ind og kigger for det første på, hvilket trusselsbillede virksomheden står over for, og hvor der er særlige sårbarheder,« siger Jakob Scharf.

Herefter bliver en øvelse strikket sammen med de angreb, som, Certa vurderer, kan ramme.

»Så bygger vi et scenario på ting, der er sket i virkeligheden og realistisk kan ske for virksomheden,« siger han og fortæller, at kunderne ikke på forhånd får at vide, hvad de i øvelsen bliver udsat for.

Det skal være så virkelighedsnært som muligt, lyder det.

Herefter begynder øvelsen på en vilkårlig dag, hvor ledelsen og organisationen skal stå sin prøve, og virksomheden får syn for sagn i forhold til, hvordan der bliver reageret på angreb.

Forløbet er skrevet ned i en drejebog, hvor det blandt andet undervejs simuleres, at topchefen skal forklare sig over for pressen.

Også kommunikationen til medarbejderne testes, da det ofte er afgørende, når en virksomhed er i problemer.

»Kommunikation kan enten accelerere en krise eller bremse den, fordi man enten siger noget forkert eller det rigtige,« siger Peter Goll.

En øvelse tager cirka fire timer, og det gør indtryk hos kunderne, når øvelserne evalueres, tilføjer Jakob Scharf, der benytter lejligheden til at citerer en topchef i en stor dansk virksomhed, som dog forbliver unavngiven.

»Bagefter sagde topchefen: Det her må aldrig nogensinde ske i virkeligheden.«

En forsikring mod, at det går galt

Det sker dog.

»Nogle gange er øvelserne lidt ekstreme, fordi man kommer mange scenarier igennem, men det er også virkelighedens verden,« siger Jakob Scharf.

Og med den øgede trussel følger et behov for at kunne stå imod. For det er ultimativt den angrebne virksomhed, der får skylden for at være offer for hacking eller angreb. Uagtet om det er retfærdigt eller ej.

Ofte er det ledelsen, der står juridisk til ansvar, og EU-regulering betyder, at virksomhederne er forpligtet til at forberede sig.

I tillæg til det vil ejerne også kræve svar på, hvordan det kunne ske. Særligt hvis en virksomhed taber penge som følge af et angreb.

Tre af grundene til, at Certa og Substantia kan sælge de bekostelige øvelser. Selvom de ikke kan offentliggøre en eksakt listepris.

»Det er klart, det er noget, vi er nødt til at bruge mange timer på at forberede, afholde og evaluere. Vi får det ikke klaret for 100.000 kroner. Men hvis det går galt, så er det for de fleste større virksomheder peanuts i forhold til, hvad dét vil koste af ressourcer. Det er en forsikringspræmie,« siger Peter Goll, der suppleres af Jakob Scharf:

»Jeg oplever ikke virksomheder sige, at de ikke har råd til det.«

En betalingsvillighed, der understreger, hvor vigtigt det er for virksomhederne, pointerer Peter Goll.

Onsdag kunne Berlingske fortælle, at Meta med en ai-funktion nu kan få adgang til brugeres private Messenger-samtaler.

Det skabte dybe panderynker hos to eksperter, og i Norge har datatilsynet hejst advarselsflaget over Metas adfærd. 

Kort fortalt kan man på Messenger chatte med Meta AI, og disse beskeder vil indgå i ai-træning. Men man kan også bruge Meta AI til at lave opsummeringer af samtaler med sine venner eller til at komme med eksempelvis aftensmadsforslag i en gruppesamtale.

Beskeder, hvor Meta AI omtales, vil blive delt med Meta og indgå i træningen af deres ai.

En 15 år gammel samtale kan altså blive delt med Meta AI, hvis man selv eller ens Facebook-ven eksempelvis beder Meta AI om at lave et resumé af samtalen.

Medmindre man altså aktivt slår det fra manuelt for hver eneste Messenger-samtale.

Hos Datatilsynet kigger man med alvor på de store techselskabers omgang med vores oplysninger, forklarer it-sikkerhedsspecialist ved Datatilsynet Allan Frank. 

Datatilsynet er ifølge Allan Frank opmærksom på ændringen hos Meta, men fordi Meta har europæisk hovedsæde i Irland, overlader man det til kolleger i det irske datatilsyn at vurdere, om det er lovligt.

Fra sneglefart til eksprestog

I mellemtiden løfter Allan Frank dog pegefingeren og retter den et andet sted hen: mod forbrugerne.

»Vi skal alle sammen blive bedre til at tage stilling til, hvem vi deler vores oplysninger med. Det gælder TikTok, Meta og alle mulige andre apps, som vi synes er elskværdige og dejlige og bruger hver eneste dag. Men inderst inde ved vi jo godt, at de høster vores oplysninger og bruger dem i alle mulige sammenhænge.«

De store techselskaber opdagede allerede for 20 år siden, hvor værdifuldt det kan være at få oplysninger om almindelige borgere, forklarer Allan Frank. At private beskeder nu kan deles med Meta AI er derfor kun seneste eksempel.

»Brugen af ai har intensiveret indsugningen af disse oplysninger. Hvor det før foregik i sneglefart, er vi nu oppe i eksprestogsfart,« siger han og tilføjer:

»Vi er kun et klik væk fra et datalogisk diktatur på steroider,« siger Allan Frank om udviklingen hos de store techselskaber. 

Det er langtfra første gang, de store techselskaber anklages for at drive rovdrift på deres brugeres oplysninger. Alligevel er modbevægelserne og opfordringerne til at søge alternativer til Meta ikke rigtigt slået igennem.

Over en bred kam synes folk ikke at være bekymrede nok til at slette deres Messenger eller Facebook eller andre tjenester fra de store techgiganter.

»Hvis vi alle sammen havde et fuldstændigt overblik over, hvad vores oplysninger blev brugt til, og hvis vi kunne stole på, at dem, vi giver oplysningerne til, kun bruger dem til det, vi har skrevet under på, så ville der ikke være et problem,« siger Allan Frank og insinuerer dermed, at det ikke stemmer overens med virkeligheden:

»Vores oplysninger er blevet kapitaliseret og kan misbruges.«

Metas brug af brugernes data møder gang på gang kritik. Men det er værd at huske på, at man selv skriver under og accepterer vilkårene ved brug af eksempelvis Facebook, Messenger eller Instagram, siger Allan Frank.

»Problemet er vel i virkeligheden, at vi ikke magter at sige fra. Vi orker ikke at melde os ud af den del af samfundet, som foregår på disse platforme. Men nu sidder vi altså fast i suppedasen,« siger han.

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Jan Trzaskowski vil ikke udelukke, at det kan være i strid med databeskyttelsesret og privatlivsbeskyttelse at få delt sine beskeder med Meta AI, blot fordi ens Messenger-samtalepartner gør brug af ai-funktioner.

»I og med at det er så indgribende, kan man argumentere for, at det ikke ville være lovligt selv med samtykke,« sagde Jan Trzaskowski til Berlingske onsdag.

Meta afviser at stille op til interview, men i et skriftligt svar lyder det, at det er »en valgfri funktion« at dele sine beskeder med Meta AI, og at funktionen kan slås fra »når som helst«.

»Vi træner ikke Meta AI på folks private Messenger-samtaler med venner og familie, medmindre de selv – eller andre i samtalen – vælger at dele beskederne med Meta AI,« lyder det fra talsperson i Meta.

Danskernes brug af vægttabsmedicin kan have bekostelige konsekvenser for dagligvarehandlen, der frygter, at deres salg vil falde.

Sådan lyder forudsigelsen fra De Samvirkende Købmænd i en ny analyse.

En analyse, der giver et fingerpeg om, hvad det stigende brug af medicinen vil betyde for dagligvarebranchen.

For knap en halv million danskere kvalificerer sig til at bruge vægttabsmedicin – heriblandt Wegowy – og brugere af den type lægemidler vil ændre deres indkøbsvaner markant.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør for brancheorganisationen, der repræsenterer kæder som Meny, Spar og Rema 1000.

Organisationen peger på, at brugere af vægttabsmedicin reducerer deres dagligvarekøb med mellem fem og syv procent, da lægemidlerne bevirker, at appetitten mindskes, og brugerne dermed taber sig.

Beregningerne fra De Samvirkende Købmænd viser, at personer på medicinen derfor vil bruge mellem 1.800 og 2.600 kroner mindre om året på dagligvarer.

Det kan samlet betyde et fald i omsætningen på mellem 0,6 og 1,2 milliarder kroner, hvis hele gruppen, der kvalificerer sig til at bruge lægemidlet, gør det.

For nuværende tager omkring 180.000 danskere vægttabsmedicin.

Nye varer på hylderne

Tallene skal dog også tages med et gran salt, påpeger Jannick Nytoft, da tabet kun er potentielt.

For om der bliver brugt færre penge i dagligvarehandlen, eller om pengene bliver brugt på dyrere produkter, er endnu for tidligt at sige, lyder det.

»Der er ikke noget, der viser, at det, man sparer ét sted, ikke bliver brugt på noget andet i butikken,« siger han og tilføjer:

»Der er en risiko for, at nogle vil bruge færre penge i dagligvarehandlen på at købe fødevarer, men der er samtidig en mulighed for, at der bliver købt andre varer som en god vin eller nogle dyrere tomater i stedet for.«

Spørger man De Samvirkende Købmænd har brugen af vægttabsmedicinen heller ikke endnu ført til målbart ændrede indkøbsvaner.

»Det er noget, der bliver nævnt og talt meget om, men ikke noget, vi ser på et konkret plan,« siger Jannick Nytoft.

Hvem, der kan tilpasse sig udviklingen bedst, vil dog blive et parameter i konkurrencen i dagligvarehandlen, lyder vurderingen.

»Jeg tror, at det er et parameter. Især når vi kigger i et lidt længere perspektiv. Hvis denne her medicin bliver mere tilgængelig. Der er det for alvor interessant,« siger Jannick Nytoft.

For som Berlingske tidligere har beskrevet, forventes det, at flere og flere vil benytte sig af vægttabsmedicin, og at en række nye lægemidler er på vej, som vurderes at øge netop tilgængeligheden.

Og selvom tallene ikke afslører store ændringer i folks dagligvarevaner, påpeger Jannick Nytoft derfor, at brugen af vægttabsmedicin vil få en betydning.

»Det betyder, at man er nødt til at gå ind og se på, hvad det er for nogle varer, man har på hylderne, og om der er produkter, der skal udvikles eller tilpasses i forhold til forbrugere af vægttabsmedicin,« siger han.

Køber færre varer

Særligt i USA har der været fokus på, hvordan vægttabsmedicin betyder ændring i forbrugernes indkøbsvaner. Og det er på den baggrund, De Samvirkende Købmænd foretog analysen.

For på den anden side af Atlanten er en række aktører optagede af, hvad vægttabsmedicinen får af betydning.

Blandt andet har administrerende direktør for den amerikanske supermarkedsgigant Walmart John Furner fortalt til Bloomberg, at han vurderer, at kunder, der bruger præparater som Wegowy, køber »færre varer« med »færre kalorier«.

Netop ændrede forbrugsvaner fik i juni det amerikanske analysehus Redburn Atlantic til at nedjustere sine forventninger til McDonald's aktiekurs.

Det fik dengang kursen til at falde knap to procent, skriver mediet CBS.

Som resultat af brugen af vægttabsmedicin i USA mener analytikerne, at McDonald's kan miste op mod 28 millioner kunder og tabe knap 500 millioner dollar årligt – det svarer til 0,9 procent af kædens samlede salg i USA.

Også Coca-Cola er blevet stillet spørgsmålet og har ad flere omgange manet til ro, med henvisning til at selskabets store udbud af produkter uden kalorier vil afbøde en dalende efterspørgsel på søde drikke.

»Hvis du vil gøre det helt enkelt, så sælger vi en række drikkevarer. I sidste ende kan du spise færre kalorier. Du kan ikke drikke mindre væske,« har selskabets topchef, James Quincey, tidligere udtalt ifølge Bloomberg.

Fredag morgen stormer Vestas frem på Københavns Fondsbørs og stiger omkring 10 procent.

Holder stigningen dagen ud, vil det være det femtestørste daglige stigning de seneste fem år.

Det sker, efter den danske vindmøllegigant torsdag annoncerede en ordre i USA og har fået positiv omtale af en amerikansk storbank.

Finanshuset J.P. Morgan har således revurderet sin syn på selskabet og har løftet sin anbefaling fra »neural« til »overvægt«.

Samtidig er kursmålet hævet fra 126 kroner til 161 kroner pr. aktie. Torsdag eftermiddag lukkede Vestas-aktien i kurs 104,8, og det betyder dermed, at storbanken ser et kurspotentiale på over 50 procent.

Årsagen til JP Morgans reviderede syn på Vestas skyldes, ifølge mediet Bloomberg News, at finanshusets analytiker, Akash Gupta, der dækker aktien, mener, at Vestas er disciplineret i forhold til at passe på omkostningerne, hvilket kan være med til at løfte marginerne.

Det skriver analytikeren i et notat, hvor Akash Gupta, desuden vurderer, at Vestas viser en »flot fremgang« efter at have installeret de første såkaldte V226-turbiner.

JPMorgan henviser desuden til data, som viser, at den årlige vækst frem mod 2030 kan nå op på et tocifret niveau.

Som nævnt annoncerede Vestas desuden torsdag en vindmølleordre 527 megawatt til en unavngiven amerikansk kunde.

Det får fredag klokken 09:30 kursen til at stige 9,7 procent.

Hans udlægning af truslen er faretruende og kan lyde som plottet i talrige James Bond-film produceret før Den Kolde Krigs afslutning.

Ikke desto mindre er det virkelighed.

For danske virksomheder og topchefer arbejder under en konstant og tiltagende risiko for at blive ramt af angreb, der kompromitterer og skader forretningen og medarbejderne.

Det fortæller Jakob Scharf, der som tidligere chef for PET og nuværende direktør for og medejer af sikkerhedsfirmaet og den private efterretningstjeneste Certa, ser faren på tæt hold.

Og nu deler han sin vurdering af, hvilke massive trusler der i disse år rettes mod danske virksomheder og topchefer.

»Private virksomheder er eksponeret for en række nye og langt mere alvorlige sikkerhedsmæssige trusler, end man har været tidligere,« indleder Jakob Scharf interviewet, da Berlingske møder den tidligere efterretningschef på hans kontor ved Kalvebod Brygge.

Det bliver dog ikke nævnt navne – hverken på virksomheder eller personer, som sikkerhedsfirmaet arbejder for. Det er fortroligt, må man forstå.

Men skønt han lever af at håndtere virksomhedernes frygt – også når den bliver til virkelighed – påpeger Jakob Scharf, at analysen er velbegrundet. For selvom de færreste trusler og angreb kommer offentligheden for øre, er en række sager alligevel kommet frem i lyset.

Han nævner i flæng en serie af indbrud på finske vandværker, der skabte spekulationer om, hvorvidt ukendte bagmænd undersøgte muligheden for at forgifte vandet.

Lignende angreb og angivelig sabotage har ligeledes ramt allierede nabolande som Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig, hvor også ildspåsættelser, hackerangreb, togafsporinger og overskårne kabler har været en del af en beskidt hybrid krig, hvor bagmændene ofte skal findes i Kreml.

Et arnested, der på grund af den massive danske støtte til Ukraine betyder en væsentlig øget risiko for lignende angreb i Danmark.

»Det er sket,« understreger Jakob Scharf, når han opridser de scenarier, der rammer de unavngivne danske virksomheder.

Mordforsøg på topchef

Et ganske opsigtsvækkende attentatforsøg viser, hvad virksomhederne står overfor.

Sidste år kom topchefen for Tysklands største våbenproducent, Rheinmetall AG, under massiv beskyttelse af politi og sikkerhedsvagter.

Som offentlig støtte og producent af de våben, Ukraine betragter som afgørende i forsvaret mod Ruslands invasion, har Armin Papperger fået adskillige magtfulde fjender i Moskva.

Fjender, der, som Berlingske tidligere har skrevet, ønskede ham død og indgående havde planlagt, hvordan den 62-årige topchef skulle likvideres.

Et omfattende attentatforsøg, som ifølge amerikanske efterretningstjenester var en del af en slagplan rettet mod flere topchefer i europæiske forsvarsvirksomheder, der leverer våben til Ukraine.

Papperger stod angiveligt øverst på listen, hvorfor en række andre planlagte attentater blev afværget af myndigheder og efterretningstjenester.

Selvom mordforsøg på en topchef hører til sjældenhederne, illustrerer den planlagte likvidering af Papperger tre afgørende vilkår, der har ændret spillereglerne, lyder det fra Jakob Scharf.

At virksomheder, i modsætning til tidligere, er i søgelyset, at statslige aktører igen er blevet en del af trusselsbilledet, og at også selskabernes ledelser er mål i den hybride krig.

Et sofistikeret angreb

Mens truslen under Den Kolde Krig var rettet mod nationer i øst eller vest, berører den nu private aktører. Virksomheder er mål for attentater, spionage og angreb i et utal af variationer og alvorsgrader. 

I Danmark er en af årsagerne, at skiftende regeringer har liberaliseret en stor del af den kritiske infrastruktur, der i stedet for staten drives af erhvervslivet.

Vil man ramme Danmark, skal man derfor ramme en virksomhed, der leverer nødvendige eller kritiske ydelser til danskerne.

Her er energiselskaber, vandforsyninger og telesektoren eksempler på private virksomheder, der er oplagte mål for fjendtlige magter, fortæller Jakob Scharf.

»Uanset om det er en international virksomhed eller ej, bliver man påvirket af globale trusler,« siger han.

Mens det i tiden efter Murens fald har været terrorgrupperinger og andre organisationer, som ikke opererer under et flag, der har truet det globale samfund, vækker situationen i dag mindelser til dengang.

»Det, at vi har statslige aktører – det kan være Rusland, Iran, Nordkorea og en lang række andre lande, som vi ikke nødvendigvis betragter som fjendtligt indstillede – ændrer grundlæggende trusselsbilledet. Der er stor forskel på, om du skal forholde dig til en trussel fra kriminelle grupperinger eller statslige aktører,« siger Jakob Scharf.

Hvilken forskel?

»Det er nogle helt andre kapaciteter og nogle meget mere avancerede kompetencer, der kommer i spil. Kina er et godt eksempel på en statslig aktør med enorm kapacitet – især i forhold til spionagetruslen.«

For med et statsapparat i ryggen kan angrebene udføres meget mere sofistikeret, lyder det fra Jakob Scharf, der beskriver, hvordan en telefonoplader eksempelvis kan bruges til at aflytte en topchef.

Og hvordan der med orkestrerede smædekampagner på nettet kan spredes løgne og misinformation mod en virksomhed.

Noget Certa »har set eksempler på«, og som kan betale sig, hvis en virksomhed er tilstrækkelig stor og kritisk for Danmark.

Det samme gør sig gældende for omfattende cyberangreb, hvor virksomheders data stjæles eller låses og mod en løsesum kan blive frigivet.

En type angreb, som hyppigt bruges af kriminelle med økonomiske motiver, men som får langt mere alvorlig karakter, når det foretages af fjendtlige magter, lyder det.

Også når topchefers telefon eller computer hackes, hvorefter selskabet eller vedkommende afpresses.

Noget, der ligeledes »er sket«. Jakob Scharf nævner dog fortsat ingen navne.

»Det handler både om data, der kan være sensitive i forhold til enkeltpersoner, men også for virksomheden. Interne papirer og andet, man ikke ønsker delt med offentligheden,« siger han.

Ofte er det dog ikke til at sige, hvor angrebene stammer fra, da de ikke udføres direkte af en statsmagt, men i stedet er »statsligt sponsoreret«, som det formuleres.

Vil lamme hele samfundet

Ikke desto mindre påpeger Jakob Scharf, at truslen mod Danmark skal kobles til den politiske og militære støtte til Ukraine, som med Kremls øjne er ilde set. For det bringer danske virksomheder i det russiske søgelys.

»Danske virksomheder har fundet ud af, at de i højere grad er mål end selskaber i lande, der ikke er så højt profilerede i hjælpen til Ukraine,« siger Jakob Scharf og fortæller, at særligt én type virksomheder står for skud.

»Det, russerne er optaget af, er at ramme nogle af de aktiviteter, der har betydning for støtten til Ukraine. Det vil sige infrastruktur og virksomheder, der spiller en rolle for støtten,« siger han.

Angreb, der skal skabe mistillid til politikere og samfundet og dermed få den danske befolkning til at stille sig kritisk over for støtten, hvis konsekvensen er at leve i utryghed.

»Men motivet er også bredere,« fortæller Scharf.

For fjendtlige magter kortlægger, og har kortlagt, alle de selskaber, der er afgørende for det danske samfund, lyder det. En strategi, der blandt andet kan forklare indbruddene på de finske vandværker.

»Man spionerer med henblik på at skaffe sig adgang til kritisk infrastruktur og skaffe adgange, der gør, at man kan udføre sabotageaktioner, der kan lamme hele samfundet,« siger Jakob Scharf.

For nuværende er en stor del af angrebene dog af mildere karakter, hvor mindre sabotageangreb skal skabe usikkerhed og utryghed.

En tankegang, der også ses ved hackerangrebene, som, hvis de lykkes, skaber mistillid til de systemer og selskaber, der kompromitteres.

Der er som nævnt også økonomiske formål ved angrebene, da der skaffes materiale, der på sigt kan bruges til afpresning af en virksomhed, dens ledende medarbejdere eller kunder.

Det velkendte begreb kompromat er altså stadig en del af det russiske ordforråd.

»Det er en meget traditionel måde at tænke på fra russisk side, hvor de siger: Husk vi er her, og husk vi kan ramme jer. Det er ikke, fordi de ikke har viljen til at gennemføre ødelæggende angreb,« siger Jakob Scharf.

Med andre ord må danske virksomheder navigere i et geopolitisk morads, hvor fronterne nok er velkendte, men hvor truslen, muligheden og intentionen om at gøre skade er større end nogensinde før.

Måske endda større end set på film.

I juni fik Noma lov til at beholde sine tre Michelin-stjerner. Nu kan de offentliggøre regnskab for 2024 med et overskud på 1,3 millioner kroner.

Men ser man nærmere på tallene, bliver det tydeligt, at en af statens hjælpepakker fra coronanedlukningen er med til at male bundlinjen sort.

Det skriver Børsen.

Noma har nemlig modtaget 1,8 millioner kroner i »slutafregning på kompensation fra statens hjælpepakker«. Uden den havde Noma altså haft underskud.

Resultatet er 23 procent højere end 2023, hvor overskuddet var på omkring en million kroner, og medejer René Redzepi og administrerende direktør Peter Kreiner kalder årets tal »tilfredsstillende og som forventet«.

Ny nordisk bliver all american

Restaurationsbranchen er notorisk svær at tjene penge i, og det hjælper ikke nødvendigvis, at man befinder sig i de øverste gastronomiske luftlag.

Noma er flere gange blevet kåret som verdens bedste restaurant og fik ved Michelin-uddelingen i juni lov til at beholde deres tre prestigefyldte stjerner, hvilket betyder, at restauranten er »værd at rejse efter«.

I dag ligger Noma på Refshaleøen i København, men lukker ved udgangen af 2025, hvor et såkaldt madlaboratorium skal erstatte restauranten. Her vil man blandt andet lave eddike, kombucha og dressinger med de nordiske ingredienser, der hele tiden har været kernen af Nomas projekt.

Et nyt kapitel under varmere himmelstrøg og med helt andre råvarer venter dog i foråret 2026.

I et nyligt interview løftede René Redzepi nemlig sløret for, at Los Angeles er næste destination for stjernekokken og resten af Noma-holdet.

»Vi kommer til LA med den største jahat, man kan forestille sig,« sagde han til Los Angeles Times.