Business internet
Stort amerikanske flyselskab: Alle vores fly holder stille
21-07-2025

Alaska Airlines har netop truffet en beslutning om, at hele selskabets flåde af fly skal forblive på jorden.

Selskabet er USAs femtestørste flyselskab.

Beslutningen rammer flere end 200 fly, som flyver under Alaska Airlines' logo samt en række fly, der flyver under datterselskabet Horizon Air.

Det er endnu uklart, hvad beslutningen skyldes, skriver The New York Times.

»Vi oplever problemer med vores IT-systemer. Vi undskylder for ulejligheden og arbejder på at løse problemerne,« udtaler selskabet i en kort meddelelse.

Flyselskabet flyver udelukkende med Boeing-fly.

Selskabet flyver mellem flere end 120 destinationer.

Opdateres...

Oliekæmpen er Ørsteds nye storaktionær. Og topchefen afviser ikke yderligere opkøb: »Langsigtet har vi et meget positivt syn på havvind«
21-07-2025

I efteråret annoncerede den norske oliegigant Equinor et opkøb på ti procent af den kriseramte grønne projektudvikler Ørsted. Lillejuleaften var handlen en formalitet.

For første gang siden da sætter Anders Opedal, oliekæmpens topchef, nu ord på købet i et interview med Berlingske.

Købet kostede Equinor godt 14 milliarder kroner – svarende til knap 400 kroner pr. aktie. Til sammenligning blev Ørsted-aktien under de mest kronede dage i starten af 2021 handlet for langt over 1.000 kroner aktien.

Så selvom Equinor helst selv vil bygge fremtidens grønne projekter, var det i lyset af industriens nedtur »mere attraktivt at købe en andel i Ørsted«, siger Anders Opedal, da Berlingske mødes med ham i juni. 

Det var vel også en noget billigere handel, end det havde været for nogle år siden?

»Værdisætningen af grønne projektudviklere er gået ned på grund af udviklingen i markedet. Men vi har valgt at tage en langsigtet industriel investering i Ørsted. Det er et selskab, vi har meget stor respekt for, og de har opnået meget flotte resultater.«

Equinor er ter den danske stat (der ejer lige over 50 procent) nu den næststørste aktionær i Ørsted, men selskabet har endnu ingen plads i bestyrelsen.

Anders Opedal vil dog langtfra afvise, at det kan komme på tale, eller at Equinor vil købe yderligere andele i Ørsted. 

Til gengæld afviser han, at Equinor spillede en rolle i fyringen af topchef Mads Nipper.

»Vi er ikke med i dag-til-beslutninger«

De seneste års krige, inflation, pressede forsyningskæder og både politisk og kommercielt risikable beslutninger har sat en kæp i hjulet på den grønne omstilling.

Og på Ørsteds himmelflugt.

Mads Nipper overtog topchefposten i Ørsted i starten af 2021, netop som Ørsted toppede og blev hyldet som global grøn frontløber.

Men i januar i år blev han fyret. En bølge af dårlige nyheder – både arv fra fortiden og udefrakommende stød – havde i mellemtiden barberet aktiekursen ned med over 80 procent under hans ledelse.

Anders Opedal, var I med til at præge beslutningen om at fyre Mads Nipper?

»Vi har ingen medlemmer i bestyrelsen, og vi er ikke med i dag-til-dagbeslutninger. Ansættelsen af koncernchefen er udelukkende et ansvar for bestyrelsen.«

Vil Equinor øge indflydelsen?

Equinors co₂-regnskab skal gå i nul i 2050, men i dag er over 99 procent af den norske energikæmpes forretninger stadig fossile.

Og som konsekvens af de svære kår på markedet for vedvarende energi har selskabet for nylig valgt at halvere sine planlagte investeringer i det grønne. Andet ville være kommercielt uansvarligt, mener Anders Opedal.

Den norske topchef giver dog udtryk for, at købet af Ørsted ikke blot var en billig genvej til at polstre sin grønne portefølje.

»Langsigtet har vi et meget positivt syn på havvind, og vi tror, at de problemer, der har været der i de seneste år, kommer vi til at løse sammen med industrien og myndighederne.«

Forestiller du dig, at I vil øge jeres ejerandel i Ørsted og måske også have en plads i bestyrelsen på et tidspunkt?

»Ja, altså vi er åbne for at se på, hvordan vi kan være med til at bidrage til en videreudvikling af Ørsted, og vi er åbne for en dialog med bestyrelsen, men vi har ingen planer om det på nuværende tidspunkt,« siger Anders Opedal.

Energikæmpe skruer ned for sine grønne ambitioner. Ifølge topchef er det sådan, virksomheden tager ansvar
20-07-2025

Det var på sin vis absurd, at Anders Opedal for nylig måtte takke Donald Trump.

Det er ikke hans egne ord. Men ifølge topchefen for den norske energikæmpe Equinor er sagen et kerneeksempel på de massive udfordringer, der bremser den grønne omstilling i disse år.

Lang historie kort:

I maj fik Equinor grønt lys til at genoptage arbejdet på Empire Wind – en havvindmøllepark ud for New York til 32 milliarder kroner, som med Vestas-møller skal forsyne en halv million husstande med strøm.

Måneden før havde Trump-administrationen ellers sat projektet på pause – på trods af, at godkendelserne blev givet helt tilbage i 2017, og byggeriet allerede var i gang.

Præsidenten hader vindmøller og lovede vælgerne at sætte ind mod dem. På papiret endte det konkrete angreb frugtesløst, men optrinnet spredte en varig panik i en sektor, der i forvejen er presset.

»Polariseringen i energidebatten udfordrer vores projekter,« siger Anders Opedal med afsæt i Empire Wind-forløbet. 

Hans interview med Berlingske finder sted i juni på et tidspunkt, hvor under én procent af Equinors aktiviteter er grønne. Resten er stadig fossile – olie og gas.

Og på trods af ambitioner om at være en drivkraft i den grønne omstilling, valgte Equinor for nylig at halvere sine planlagte investeringer i vedvarende energi.

Det er vel ikke at tage ansvar for den grønne omstilling?

»Det er faktisk det, vi gør,« siger Anders Opedal.

»Vi arbejder meget aktivt på at sikre, at alle projekterne bliver rentable, ellers er der ingen grøn omstilling. Vi er i samme marked som Ørsted, RWE og andre, der oplever en stor udfordring på området.«

Trods opbremsningen valgte Equinor i efteråret at købe ti procent af Ørsted – et selskab, der ellers har været et hårrejsende eksempel på den grønne industris nedtur.

Spørgsmålet er, om Equinors køb skal ses som en genvej til at øge de grønne investeringer – eller om det reelt er udtryk for en tro på, at tingene nok skal vende?

Et kæmpe skridt bagud

Inflation, krig og forsyningsproblemer har de seneste år skabt massiv modvind for den grønne omstilling.

Det viser den seneste årlige statusrapport fra Banking on Climate Chaos, et tiltag grundlagt af en række grønne organisationer, med al tydelighed:

I 2024 øgede verdens 65 største banker deres finansiering af fossile energiprojekter med 160 milliarder dollar i forhold til året før. For første gang siden 2021 var der tale om en stigning.

Med andre ord: Sidste år var et kæmpe skridt bagud set med grønne briller.

Anders Opedal, viser det ikke, at markedet – og sådan nogle som jer – ikke er i stand til at håndtere den grønne omstilling?

»Jeg tror mere, at det er udtryk for de problemer, samfundet har haft med den grønne omstilling. Vi har holdt investeringerne i olie og gas på samme niveau i hele perioden, og vi har øget vores investeringer i vedvarende energi – bare ikke så meget, som vi tænkte, vi skulle, på grund af den manglende rentabilitet.«

Men forstår du ikke kritikken af, at en stor samfundsaktør som Equinor ikke gør mere, end I gør – selvom rentabiliteten er faldet, har I jo stadig store milliardoverskud?

»Men altså, vi har aldrig haft så høj aktivitet på vedvarende energi som nu,« siger Anders Opedal.

Han henviser til, at Equinor i skrivende stund er ved at opføre tre store havvindmølleparker på i alt seks gigawatt kapacitet i Storbritannien, USA og Polen.

»Vi er meget åbne for en diskussion om, hvorvidt vi burde have gjort mere, og vi ser jo hele tiden på, om vi har været gode nok til at skabe rentabilitet i projekterne. Det er en kritik, som er legitim, og som udfordrer os til at blive bedre,« siger Anders Opedal.

»Men jeg tror, at det er vigtigt, at diskussionen også handler om, hvordan myndighederne er med til at sikre langsigtede, stabile rammevilkår.«

Hvilke signaler vil man sende?

Netop rammevilkårene for grønne investeringer er blevet en kampplads i store dele af den vestlige verden – og Danmark er ingen undtagelse.

Herhjemme har regeringen eksempelvis bakset gevaldigt med betingelserne i danmarkshistoriens største havvindmølleudbud.

I december og januar berettede klimaminister Lars Aagaard (M) ad flere omgange, at udbuddet af havvind på seks gigawatt måtte skrottes, da ingen aktører bød sig til. Da aftalen først blev indgået, tilbage i foråret 2023, var det nemlig ambitionen, at vindmøllerne skulle opføres helt uden statsstøtte.

Nu har regeringen med en bred forligskreds aftalt at yde statsstøtte for op mod 55 milliarder kroner til blot tre gigawatt havvind – altså det halve af det oprindeligt aftalte.

Det sker i form af en støttemodel kaldet CfD, Contract for Difference. En fastprismodel, hvor staten kompenserer udvikleren for differencen, hvis strømprisen falder under et aftalt beløb.

Det er netop den slags rammevilkår, Anders Opedal efterlyser flere af.

»I mange tilfælde har vi jo set, at havvind er blevet dyrere, end vi troede. Derfor er det vigtigt med langsigtede, stabile og transparente CfD-aftaler.«

Men selv i Storbritannien, hvor beslutningstagerne ellers tidligere end herhjemme begyndte at tage modellen i brug, kan der pludselig ske ting, der skaber usikkerhed.

»For nylig så vi i Storbritannien, at de indførte windfall tax (skat på pludselige merindkomster, red.) på både olie, gas og vedvarende energi. Og så må man jo spørge, hvad er investeringssignalet til markedet?« siger Anders Opedal.

Tror på industrien – og på Ørsted

Som konsekvens af den geopolitiske uro og ophørte samarbejder siden krigen i Ukraine er Equinor i dag totalt set blevet den største energileverandør i Europa.

»Det er en rolle, vi tager meget alvorligt,« siger Anders Opedal.

Derfor skal man også tage det alvorligt, når Equinor investerer i Ørsted, lader han forstå.

Altså er det langtfra en beslutning, der blot handler om at polstre Equinors grønne portefølje.

»Langsigtet har vi et meget positivt syn på havvind, og vi tror, at de problemer, der har været der de seneste år, kommer vi til at løse sammen med industrien og myndighederne.«

Anders Opedal tilføjer, at det altid vil være Equinors primære mål selv at udvikle projekter, men at det i lyset af industriens nedtur var »mere attraktivt at købe en andel i Ørsted«.

Equinor har brugt godt 14 milliarder kroner på Ørsted-købet, der skete til en pris på små 400 kroner pr. aktie.

Til sammenligning blev Ørsted-aktien i de mest kronede dage i starten af 2021 handlet for over 1.000 kroner pr. aktie.

Anders Opedal, det var vel også en noget billigere handel, end det havde været for nogle år siden?

»Værdisætningen af grønne projektudviklere er gået ned på grund af udviklingen i markedet. Men vi har valgt at tage en langsigtet industriel investering i Ørsted. Det er et selskab, vi har meget stor respekt for, og de har opnået meget flotte resultater.«

Opkøbet på ti procent har nu gjort Equinor til Ørsteds næststørste investor efter den danske stat, der ejer lige over 50 procent af selskabet.

Dermed svinger Danmark også stadig ultimativt taktstokken i Ørsted.

Anders Opedal afviser da heller ikke, at Equinor med tiden vil søge mere indflydelse i selskabet.

Forestiller du dig, at I vil øge jeres ejerandel i Ørsted og måske også have en plads i bestyrelsen på et tidspunkt?

»Ja, altså, vi er åbne for at se på, hvordan vi kan være med til at bidrage til en videreudvikling af Ørsted, og vi er åbne for en dialog med bestyrelsen, men vi har ingen planer om det på nuværende tidspunkt.«

Han fik ideen i PET. Nu betaler danske virksomheder Jakob Scharf for at blive testet af falske angreb: »Det her må aldrig ske i virkeligheden«
20-07-2025

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt angrebet sker – det er et spørgsmål om hvornår.

Og den trussel, mener flere og flere danske virksomheder, er nødvendig at forberede sig på. 

Sådan lyder konklusionen fra tidligere PET-chef Jakob Scharf, der, som direktør og medejer af det private sikkerhedsfirma og efterretningstjenesten Certa, imødekommer den stigende efterspørgsel.

Sammen med Peter Goll, der er partner og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Substantia, sætter han nogle af landets største virksomheder på prøve ved at simulere de angreb, som kan eller vil ramme.

Her står Substantia for at teste deres kommunikationsstrategi, mens Certa står for det operative, som det formuleres af den tidligere efterretningschef.

En slags forsikring, hvis lokummet brænder, som betalingsvillige virksomheder i uset omfang beder de to om at tegne. Virksomhederne vil udfordres, før katastrofen rammer.

Hvem Certa og Substantia har som kunder, ønsker de ikke at oplyse om. De har dog indvilget i at give Berlingske et indblik i, hvordan øvelserne foregår, og hvorvidt virksomhederne er klar til at håndtere den alvorlige trussel.

For de har begge i en årrække bistået danske virksomheder og set kriser og angreb på tæt hold – også når det ikke er en øvelse.

»Der er et gab mellem, hvor reelle truslerne er, og hvad man egentlig er parat til. Vi forventer stadig, vi bor i et sikkert og trygt land,« siger Peter Goll og tilføjer:

»Men vi ved, der er trusler mod virksomheder i Danmark.«

Trusler i hjemmet

Egentlig kommer ideen fra tiden som chef for PET, hvor Jakob Scharf jævnligt deltog i de nationale krisestyringsøvelser, som sætter Danmarks beredskab og modstandsdygtighed på prøve.

Øvelser, som Jakob Scharf ikke dengang så som bydende nødvendige, indtil han nåede frem til en erkendelse.

»Jeg syntes, at jeg håndterede kriser hele tiden. De første gange tænkte jeg, at der var mange andre vigtige ting, man som chef for PET burde tage sig af. Men når man sad der, gik det op for mig, hvorfor det havde værdi,« siger han.

For det er »rettidig omhu« at være beredt, og de nationale krisestyringsøvelser agerer nu en slags grundlag for det, Certa og Substantia tilbyder deres kunder.

Og netop det efterspørger flere og flere virksomheder at blive udsat for. Det skyldes, at det globale trusselsbillede har ændret sig radikalt, fortæller Jakob Scharf.

»Man har set angreb rettet mod en lang række lande, og der sidder danske virksomheder og siger, at det er de nødt til at forberede sig på,« siger han. 

Certa har, siden Scharf forlod PET og startede sikkerhedsfirmaet, udbudt beredskabsøvelser til virksomheder. Men mens det tidligere var medarbejdere længere nede i organisationen, der blev hyret til at kigge efter i sømmene, efterspørger topchefer nu, at også de og resten af virksomheden testes.

For virksomhederne er under pres – særligt af forskellige typer cyberangreb, men også fysiske trusler.

Gennem misinformationskampagner orkestrerer fremmede magter, at der spredes løgne om virksomheder – og hackerangreb, hvor systemer lammes, og data låses eller stjæles mod en løsesum, er blevet hverdagskost. Også højt placerede medarbejdere afpresses, lyder det.

»De digitale trusler bliver taget ret alvorligt, men når de kan kobles med meget fysiske trusler, som eksempelvis kriminelle, der kan møde op på folks private adresse og true i Danmark, ændres trusselsbilledet. Det er reelle angreb, vi ser ske,« siger Jakob Scharf.

Få er dog forberedte på de alvorlige trusler, lyder det fra Certa og Substantia.

Simulerer et virkeligt angreb

Der er ikke en kultur i danske virksomheder for, at den slags kan ske, mener de. Medarbejdere lader deres computere stå åbne, og de beredskabsplaner, virksomhederne vil bruge, når krisen skal håndteres, er typisk blevet til ved et skrivebord og ikke afprøvet i praksis.

»Mange virksomheder har beredskabsplaner, men de ligger måske kun på en pc eller i et fælles datasystem. Så er der jo ikke så meget at gøre, hvis der er et hackerangreb,« siger Jakob Scharf.

Andre er dog forberedte med sikkerhedsrum og beredskabsplaner i brandskabe, der bliver bevogtet af vagter, hvis krisen kommer.

Der er stor forskel på, hvor beredte virksomhederne er, fortæller Jakob Scharf. Selvom nogen forudsigende har »preppet«, købt satellittelefoner, rene computere og lavet beskyttelsesrum, er det ikke sikkert, de kan klare stresstesten.

»Det behøver ikke være nogen kæmpe investering. Men det nytter ikke noget, at det står i en kuffert, og når de så hiver kufferten frem finder ud af, at halvdelen mangler, det ikke virker, eller ingen har prøvet at bruge det,« siger han.

Derfor tager Certas og Substantias fingerede angreb udgangspunkt i de planer, virksomheder allerede har, hvor der til at starte med kigges på, om kunderne har gjort deres hjemmearbejde.

»Vi går ind og kigger for det første på, hvilket trusselsbillede virksomheden står over for, og hvor der er særlige sårbarheder,« siger Jakob Scharf.

Herefter bliver en øvelse strikket sammen med de angreb, som, Certa vurderer, kan ramme.

»Så bygger vi et scenario på ting, der er sket i virkeligheden og realistisk kan ske for virksomheden,« siger han og fortæller, at kunderne ikke på forhånd får at vide, hvad de i øvelsen bliver udsat for.

Det skal være så virkelighedsnært som muligt, lyder det.

Herefter begynder øvelsen på en vilkårlig dag, hvor ledelsen og organisationen skal stå sin prøve, og virksomheden får syn for sagn i forhold til, hvordan der bliver reageret på angreb.

Forløbet er skrevet ned i en drejebog, hvor det blandt andet undervejs simuleres, at topchefen skal forklare sig over for pressen.

Også kommunikationen til medarbejderne testes, da det ofte er afgørende, når en virksomhed er i problemer.

»Kommunikation kan enten accelerere en krise eller bremse den, fordi man enten siger noget forkert eller det rigtige,« siger Peter Goll.

En øvelse tager cirka fire timer, og det gør indtryk hos kunderne, når øvelserne evalueres, tilføjer Jakob Scharf, der benytter lejligheden til at citerer en topchef i en stor dansk virksomhed, som dog forbliver unavngiven.

»Bagefter sagde topchefen: Det her må aldrig nogensinde ske i virkeligheden.«

En forsikring mod, at det går galt

Det sker dog.

»Nogle gange er øvelserne lidt ekstreme, fordi man kommer mange scenarier igennem, men det er også virkelighedens verden,« siger Jakob Scharf.

Og med den øgede trussel følger et behov for at kunne stå imod. For det er ultimativt den angrebne virksomhed, der får skylden for at være offer for hacking eller angreb. Uagtet om det er retfærdigt eller ej.

Ofte er det ledelsen, der står juridisk til ansvar, og EU-regulering betyder, at virksomhederne er forpligtet til at forberede sig.

I tillæg til det vil ejerne også kræve svar på, hvordan det kunne ske. Særligt hvis en virksomhed taber penge som følge af et angreb.

Tre af grundene til, at Certa og Substantia kan sælge de bekostelige øvelser. Selvom de ikke kan offentliggøre en eksakt listepris.

»Det er klart, det er noget, vi er nødt til at bruge mange timer på at forberede, afholde og evaluere. Vi får det ikke klaret for 100.000 kroner. Men hvis det går galt, så er det for de fleste større virksomheder peanuts i forhold til, hvad dét vil koste af ressourcer. Det er en forsikringspræmie,« siger Peter Goll, der suppleres af Jakob Scharf:

»Jeg oplever ikke virksomheder sige, at de ikke har råd til det.«

En betalingsvillighed, der understreger, hvor vigtigt det er for virksomhederne, pointerer Peter Goll.

Kina er presset: Bag flotte væksttal gemmer sig en sårbar økonomi
20-07-2025

Budskabet i kinesiske medier er ikke til at tage fejl af: Den kinesiske økonomi udviser stor »modstandskraft« i lyset af Donald Trumps handelskrige. 

Eller også gør den ikke. Kinas økonomi voksede i årets andet kvartal med 5,2 procent fra året før. På papiret er det en imponerende vækstrate. Men tallene bør tages med et gran salt.

For væksten i Kina har længe ligget lidt for forbavsende tæt på regeringens mål om en vækst på fem procent. Tallene kommer hurtigt efter, at et kvartal er overstået – og de bliver aldrig revideret.

Mens vi således slet ikke kan vide os sikre på omfanget af væksten, er der stadig flere anekdotiske eksempler på, at almindelige kinesere i massevis oplever konsekvenserne af handelskrigen. Ifølge Reuters oplever mange store reduktioner i deres lønpakker, hvilket myndighederne foretrækker i stedet for at sende tusindvis af arbejdere ud i åben arbejdsløshed. 

Indtjening under pres

Kinesiske virksomheder havde allerede før handelskrigen store problemer med indtjeningen, der er faldet de seneste tre år. Udfordringerne på det største eksportmarked og svag efterspørgsel på hjemmemarkedet har sendt priserne nedad på mange industrivarer.

Det presser indtjeningen, og hvis amerikanske kunder skal have rabatter, der kompenserer for Trumps toldmur, er lavere lønomkostninger en nødvendighed. Samtidig står en stigende del af fabrikkerne ubrugte hen. Og alligevel fortsætter byggeriet af fabrikker med at vokse ti procent om året.

Det er med til at forøge overkapaciteten i Kina og dermed i den globale økonomi. Det betyder også, at der vil være et fortsat stort pres på den europæiske grænse, hvor kinesiske producenter forsøger at slippe af med deres varer. Det gælder ikke mindst for elbiler, hvor myndighederne forsøger at bremse en accelererende priskrig, der risikerer at ødelægge det økonomiske fundament under hele sektoren. 

Mindre lønpakker betyder så faldende købekraft. Det problem kan afhjælpes med flere bijob, men det lægger en dæmper på den naturlige efterspørgsel. Dermed er der en tendens til nye prisfald. Lige nu støttes forbruget af udbredte støtteordninger, men det er kun en stakket frist. For det handler mest af alt om at fremrykke køb af forbrugsvarer fra engang i fremtiden.

Husholdningerne er pressede

Det er ikke kun handelskrigen, der rammer husholdningerne.

Boligmarkedet bliver ved med at være et mareridt for den kinesiske middelklasse og dermed samfundet som helhed. Det er fortsat 2022, der udgør et »før og efter«. 

Boligpriserne har været faldende siden dengang. Boligbyggeriet er faldet med mindst en tredjedel siden. Og lokale myndigheders salg af jord til nybyggeri viser ingen tegn på bedring. Antallet af 20-29-årige, som er de typiske førstegangskøbere, er faldet med 70 millioner siden 2012.

Da boligen er middelklassens vigtigste aktiv, betyder det lavere forbrugsmuligheder på den længere bane. Det betyder også, at forbruget kun viser fremgang, når der er kunstig stimulans. Dermed er der heller ikke en selvbærende kraft i økonomien.

Samtidig er andelen af indkomsten, som husholdningerne bruger på at servicere gæld, steget til det højeste niveau nogensinde målt. Knap hver femte indkomst-yuan bruges nu på gæld. For dem med gæld og nu lavere indkomst kan det meget hurtigt udvikle sig til en gældsfælde.

Meget mere gæld

Det er ikke kun husholdningerne, der optager mere gæld for at få det hele til at hænge sammen. Myndighederne har skåret kraftigt i de reserver, som bankerne ikke kan bruge til at låne ud, for at løfte udlånet. Renten er desuden sat kraftigt ned, men alligevel er der ikke tegn på et yderligere låneboom generelt.

Kina har i lang tid brugt bankerne og de statsejede virksomheder som løftestang for vækstrejsen, og derfor ligger det meste af samfundets gæld på erhvervslivets bøger.

Men den flytter i stigende grad over på statens balance – akkurat som den gjorde i de vestlige lande under finanskrisen. Statsgælden vil snart passere 100 procent af BNP, og statens årlige underskud forventes at ligge på over otte procent af BNP i de nærmeste år.

Man forhindrer endnu større problemer nu, men man låner af fremtiden – og fremtiden i Kina er i forvejen præget af et kollaps i fødselstallet, der giver færre hænder i arbejdsstyrken. De seneste tre år har fødselstallet i gennemsnit ligget på halvdelen af, hvad det var i 2012 – før etbarnspolitikken blev ophævet. De økonomiske udfordringer i husholdningerne gør intet for at forbedre dette.

Det øger behovet for større fremgang i produktiviteten. Det kræver flere udenlandske investeringer, ikke så meget for tilførslen af kapital som for tilførsel af knowhow og mere moderne organisationsmetoder. Udenlandske virksomheders direkte investeringer i Kina er steget de seneste to kvartaler efter et fald, men de lider fortsat under, at myndighederne åbent favoriserer kinesiske virksomheder i det omfang, det er muligt.

En sårbar stormagt

Kina befinder sig et sårbart sted med mange hjemlige – selvskabte – problemer, hvilket gør erhvervslivet endnu mere afhængigt af eksport på et tidspunkt, hvor forholdet til de to vigtigste eksportmarkeder, USA og EU, er kølnet markant.

Kina er fortsat verdensførende inden for en lang række teknologier, fra grønne løsninger til kunstig intelligens, hvilket giver formidable muligheder. Kina har også investeret klogt i at styre produktionen af sjældne jordarter – og har sat sig på store dele af forsyningen af mineraler og metaller gennem en langsigtet og strategisk planlægning.

Men. For at nå de opstillede mål om en økonomisk vækst skal der pumpes stadig flere penge ind i økonomien. I stedet har man brug for fundamentale reformer, der øger den sociale sikring og reducerer husholdningernes behov for opsparinger.

Donald Trumps handelskrige giver Kina mange muligheder for at forstørre sit aftryk på den globale økonomi. Kina er dog ikke den ubetingede succes, som landet så ud til at være for et par år siden.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Livet som pensionist kom som et chok for 77-årige Niels Stougaard. I dag sælger han møbler i IKEA
20-07-2025

Hvis der er én ting, der afslører, at Niels Stougaard har passeret pensionsalderen, er det hans vagtplan.

Nedfældet i en sort kalender lappet med et stykke malertape i toppen er mødetiderne skrevet med sirlig skråskrift side om side med et vennepars diamantbryllup.

Men ud over dét bevæger 77-årige Niels Stougaard sig gennem IKEA-varehuset i Taastrup med samme naturlighed som sine kolleger i sabbatårsalderen.

Og det er ikke kun møbeltrængende børnefamilier eller unge par i færd med deres første IKEA-test af parforholdet, der får gavn af Niels Stougaards arbejdsindsats.

Arbejdslivet har nemlig vist sig at være så værdifuldt for ham selv, at han ikke har lyst til at give slip. Og det kan han sige med en vis portion troværdighed.

Niels Stougaard nåede akkurat at smage på pensionisttilværelsen, før han kunne konstatere, at det ikke rigtig var noget for ham.

På Christiansborg skændes politikerne om, at pensionsalderen er for høj, og hvem der skal have ret til at trække sig endnu tidligere.

Men ude i virkeligheden arbejder flere og flere danskere efter pensionsalderen, hvilket Berlingske sætter fokus på i en artikelserie hen over sommeren.

Det gælder ikke kun for akademikere med flydende arbejdstider og smarte hæve-sænkeborde. Tendensen ses på tværs af brancher, køn og geografi.

Der gik genudsendelse i hverdagen

En af dem, der ikke har fundet sig til rette med tilbagetrækning, er 77-årige Niels Stougaard. Hans arbejdsliv begyndte i postvæsenet i 60erne, og siden fandt han vej til IKEAs varehus i Taastrup, hvor han i dag arbejder omkring 22 timer ugentligt.

Meget af det foregår i udstillingsområdet for kontormøbler eller spisebordsarrangementer. Det fortæller Niels Stougaard i en simuleret spisestue med orange vægge og doughnutformet loftslampe. Den 77-årige herre er iført en stribet gul T-shirt, som sammen med hans lysende blå øjne gør IKEA-uniformen komplet.

Det var egentlig ikke meningen, at Niels Stougaard skulle krydse veje med IKEA. For selvom han er uddannet købmand, fandt han hurtigt vej til det danske postvæsen, senere Post Danmark, siden PostNord.

 Han begyndte som reservepost, men uddannede sig internt og endte som distributionsleder med ansvar for budene. I en branche under hyppig omstilling.

Eller »nedskæring på nedskæring«, som Niels Stougaard selv beskriver det.

Derfor glædede han sig til at gå på pension, pakke den nervøse mavefornemmelse væk og have tid til at dyrke hobbyer.

»Og flade ud,« siger Niels Stougaard.

Han opdagede dog hurtigt, at de historiske dokumentarer, som han gerne ville se om formiddagen, var genudsendelser i én uendelighed.

Frimurerlogen, som Niels Stougaard er mangeårigt medlem af, fungerede mest som en bibeskæftigelse. Selv rollen som formand for en frimærkeklub kunne ikke udfylde de lange dage.

Fra den ene dag til den anden blev spændende kundemøder med store erhvervskanoner udskiftet med timevis i eget selskab foran »husalteret«, som han kalder fjernsynet.

Så selvom Niels Stougaard havde glædet sig til at nyde sit otium, og selvom det i en alder af 66 år var en velfortjent tilbagetrækning, gik det ikke som ventet.

»Medaljen har en bagside, for at sige det ligeud. Der gik et halvt år med at kigge ind i fire vægge. Jeg fik et chok,« fortæller Niels Stougaard i dag.

Og så gik det altså hverken værre eller bedre, end at han pænt bad sin kone om at skrive en uopfordret ansøgning til IKEA.

»Ja, hun er jo sekretær og forstår at formulere sig bedre, end jeg gør.«

Hans egne kompetencer talte til gengæld købmandskundskaber og kundepleje. Egenskaber, som IKEA tilsyneladende var ret interesserede i, for kun knap en måned senere havde Niels Stougaard første arbejdsdag iført blåt og gult.

Sans for kundekontakt

I de første måneder »pappede han af«. Det er fagsprog for at pakke ting ud af pap og lægge på plads i varelageret. Siden blev Niels Stougaard efter eget udsagn headhuntet til udstillingen på 2. sal, hvor han kunne bruge sine evner til at møde forskellige mennesker, når der skulle sælges møbler til kontoret.

Man bemærker hurtigt, at han har en kæk bemærkning til det meste. Engang han var ved at sælge et spisebord til et ungt par, måtte Niels Stougaard ned på gulvet for at tjekke prismærket.

»Så lå jeg der på knæ og kiggede op på den unge dame og sagde: »Nu siger du vel ikke ja? «

Det høstede grin fra kvinden og en lidt skumlende mine fra hendes kæreste, som endnu ikke havde friet.

»Det betyder noget at mærke den lille gnist i kontakten med kunderne. Det hjælper også på, at de får en god oplevelse,« siger Niels Stougaard.

Og kunderne har efter alt at dømme gode ting at sige om den 77-årige medarbejder. Han har eksempelvis indkasseret noget så sjældent som ros gennem IKEAs kundeservice, der ellers mest er en hotline for klager.

Den slags er medvirkende til, at Niels Stougaard oplever sit arbejde som »et lille pust i hverdagen«.

Faktisk sammenligner han det at have et arbejdsliv med at holde ferie. Ligesom man kan vende genopladet tilbage på arbejdspladsen efter to uger sydpå, kan det give fornyet energi på hjemmefronten, at man har ydet en indsats udenfor.

Og han siger, at relationen til hans kone får gavn af, at han opmåler skriveborde og guider kunder i retning af den rette spisebordsstol.

»Det er derfor, ægteskabet holder,« siger han, hurtigt efterfulgt af et indskudt »spøg til side«.

»Men der er en sandhed i det. Der skal være et afbræk i hverdagen, så vi ikke står og gnider os op ad hinanden,« siger Niels Stougaard.

Selvom økonomi ikke er den direkte årsag til, at Niels Stougaard tre gange om ugen tager elcyklen til varehuset i Taastrup, kan det ekstra bidrag mærkes i feriebudgettet, forklarer han.

Senest var Niels Stougaard og hans kone på en otte dage lang cykelferie rundt om Bodensøen, der ligger mellem Schweiz, Østrig og Tyskland.

Før det stod den på bjergvandring i Dolomitterne.

»Den slags er jo en bekostelig affære, men det er nu, vi lever.«

Jernhelbredet holder endnu

Niels Stougaard reagerer med tøven på spørgsmålet, om arbejdet er blevet mere krævende med alderen.

Samtalerne med kunderne glider af sig selv. Med årene bliver det kun nemmere at anbefale det korrekte skrivebord. Selv de svenskklingende navne holder Niels Stougaards klæbehjerne fast i.

Men tiden har det alligevel med at snige sig ind på folk.

»Irriterende!« udbryder Niels Stougaard og peger på sin telefon. Han tager den i den ene hånd og bruger pegefingeren til at trykke. Modsat de fleste af hans unge kolleger, hvor telefonen hviler med en anden naturlighed i håndfladen med tommelfingeren som styrepind.

»De unge mennesker har fået teknologien ind med modermælken, men for mig er det grænseløst irriterende, når de laver ting om. Der er jeg altså ret konservativ.«

Den konservatisme bliver også udfordret af at arbejde i et internationalt konglomerat. Kontorafdelingen, som Niels Stougaard arbejder i, går i de interne systemer under navnet »work«.

Det lyder, som om et »ø« har sneget sig ind i ordet, når han selv udtaler det.

Niels Stougaard har ærligt talt svært ved at forstå, at man skal tale andre sprog end dansk, hvilket flere gange har udmøntet sig i, at han tropper op i supportafdelingen for at brokke sig.

»De kender mig godt efterhånden. Hvis jeg modtager en mail, og den er på engelsk, så sletter jeg den. Det har jeg fortalt dem,« siger Niels Stougaard.

Karrieren er altså ikke forbi endnu, og Niels Stougaard har ikke nogle konkrete planer om sin tilbagetrækning. Han fortæller, at det først er, når helbredet svækker ham, og hukommelsen begynder at slå fejl.

Føler du dig stadig sund og rask?

»Jeg har haft to sygedage i hele min tid i IKEA. Så det er ikke et problem lige p.t.«

Drømmer du om et sommerhus i udlandet? Her er fem skattefælder, du skal undgå
20-07-2025

Man kan hurtigt blive forelsket i et andet land, når man er på ferie.

Forelskelsen kan være så intens, at det ene fører til det andet, og pludselig står man foran den lokale ejendomsmæglers vinduer og kigger på boliger til salg.

Et sommerhus i Provence eller en ferielejlighed i Toscana lyder uden tvivl fantastisk, men der findes en økonomisk joker i drømmen – og det er skat.

For som Søren Bech, senior skatterådgiver i konsulenthuset PwC, siger:

»Der er masser af ting, man skal være opmærksom på i forhold til skat, når man har et feriehus i udlandet.«

Skatteeksperten opridser her fem fælder, du bør have in mente, hvis du drømmer om fast ejendom i udlandet. Har du allerede et sommerhus under andre himmelstrøg, er der måske også et råd eller to, du kan tage med.

Kigger du på sommerhus i et land, hvor man ikke betaler skat af fast ejendom løbende, tænker du måske:

»Wow, jeg kommer til at slippe meget billigere i skat, end hvis jeg havde købt et sommerhus i Danmark«.

Men sådan er det ikke nødvendigvis.

»Hvis man køber en feriebolig i udlandet, skal man også betale ejendomsværdiskat, som hvis boligen lå i Danmark,« forklarer Søren Bech.

Den skattebetaling kan volde lidt problemer, fordi mange lande ikke laver offentlige vurderinger af ejendomme. Det gør, at der ikke er samme grundlag til at beregne ejendomsværdiskatten ud fra.

Danskere bliver i stedet beskattet, ved at købsprisen omregnes til danske kroner, og hvert år i juni udsender Skattestyrelsen en liste med indekseringer, som man bruger til at beregne grundlaget for ejendomsværdiskatten.

»De indekstal skal gerne nogenlunde afspejle prisudviklingen i landet. Har man eksempelvis en bolig i Italien, skal indekstallet afspejle, hvordan værdien har udviklet sig i Italien det seneste år,« fortæller Søren Bech.

I lande som Spanien, Sverige og Frankrig betaler man noget, der minder om den danske ejendomsværdiskat.

Når det er tilfældet, kan man trække sin betaling af den udenlandske ejendomsskat fra sin danske ejendomsværdiskat, forklarer skatteeksperten.

I Danmark har vi gode traditioner for at give dem, der optager gæld, en hjælpende hånd i form af et fradrag for deres renter.

Fradraget gælder også ved boligkøb i udlandet, men nogle gange skal man selv være vågen for at få fradraget med.

»Optager man et lån i udlandet, bliver lånet ikke automatisk indberettet til de danske skattemyndigheder. Det skal man selv huske at skrive på sin årsopgørelse for at få rentefradrag,« pointerer Søren Bech.

Låner man omvendt pengene i Danmark, får man automatisk rentefradraget med – også selvom man bruger pengene i udlandet. 

Søren Bech erfarer, at mange belåner deres danske ejendom for at købe bolig i udlandet.

For at få økonomien til at løbe rundt i den udenlandske feriebolig vælger mange at udleje det. Gør man det, kræver de danske skattemyndigheder sin del af kagen.

»Når man lejer det ud, gælder i princippet fuldstændigt samme regler som i Danmark,« fastslår Søren Bech.

Der er en lille sten i skoen i nogle lande, men først slår eksperten fast, hvordan de danske skatteregler er på udlejning:

De første 47.900 kroner, man tjener på at udleje sit sommerhus i 2025, er skattefrie.

Det kaldes et bundfradrag og gælder, når man udlejer gennem et bureau som eksempelvis Novasol eller Airbnb – uden bureau er grænsen 13.100 kroner.

Tjener man 67.900 kroner på udlejning via bureau, skal man derfor betale skat af 20.000 kroner – men faktisk skal man kun indberette 60 procent svarende til 12.000 kroner til Skat.

Søren Bech pointerer, at man i hans tænkte eksempel vil have en lejeindtægt på godt 64.000 kroner efter skat, fordi man slipper med at betale cirka 4.000 kroner i skat.

»Det er meget billigt i skat, det er det. De samme regler gælder for udenlandske ejendomme, men der er lige et krav,« påpeger Søren Bech.

Fra 2026 bliver det nemlig et krav, at et givent land udveksler skatteoplysninger med Danmark, før man kan få det høje bundfradrag på 47.900 kroner.

Derfor er det vigtigt at undersøge, om landet deler de oplysninger med Danmark, inden man sætter gang i udlejningen, råder skatteeksperten.

Lejer man allerede sit sommerhus ud, og betaler man allerede skat af lejeindtægten i udlandet, kan man trække det fra sin danske skat. Det er blandt andet tilfældet i Spanien og Sverige.

»Man skal så formentlig indsende en selvangivelse til skattemyndigheden i det pågældende land, så det skal man også undersøge, inden man går i gang med en udlejning,« forklarer Søren Bech.

Det er svært at slå græs og pudse vinduer fra distancen, og derfor er der to danske skattefradrag, man skal lade være med at overse:

  • Håndværkerfradraget på 8.600 kroner.
  • Servicefradraget på 17.500 kroner.

Man kan nemlig trække sine udenlandske regninger til rengøring, havearbejde og lignende i sommerhuset fra i sin skat herhjemme.

Fradragene kan kun bruges på arbejdslønnen og ikke materialer, siger Søren Bech og fortsætter:

»Det kræver også, at den, der udfører arbejdet, er momsregistreret i det pågældende land, og at danske myndigheder får besked om arbejdet.«

Man giver myndighederne besked gennem sin forskuds- eller årsopgørelse.

En vigtig detalje er, at hvis man udlejer sit sommerhus under andre himmelstrøg, kan man ikke benytte sig af servicefradraget og samtidig få det høje bundfradrag på 47.900 kroner.

Det gælder i øvrigt også inden for danske grænser.

Søren Bech forklarer det med, at man allerede får et højt skattefradrag for lejeindtægten, og derfor kan man ikke få i både »pose og sæk«.

Rigtig mange danskere falder i en fælde, når de senere vil sælge deres udenlandske bolig.

De tror, at man ikke skal betale skat af gevinsten, hvis sommerhuset kan sælges for mere, end man købte det for i sin tid.

Gevinster på danske boliger er nemlig tit skattefrie, hvis grunden er under 1.400 kvadratmeter – men, siger Søren Bech:

»Sådan er det i Danmark – sådan er det ikke altid i udlandet.«

Han henviser til, at man i Sverige skal betale 22 procent skat af fortjenesten, når man sælger sin ejendom. I Spanien er det mellem 19-23 procent alt efter gevinstens størrelse.

Generelt ser Søren Bech, at danskere tit kommer til at »tænke dansk«, når de køber bolig i udlandet, fordi de instinktivt tror, at danske regler også gælder uden for landets grænser.

Men det gør reglerne ikke, og skatteeksperten råder til, at man altid søger lokal rådgivning der, hvor man køber ejendom.

For der kan være helt andre regler og andre selvangivelser, man skal have styr på, og derfor er det mere kompliceret at købe bolig i udlandet kontra herhjemme.

Problemer med kortbetalinger ser ud til at være løst
19-07-2025

Lørdag aften har Nets været ramt af et nedbrud, som har skabt store problemer med kortbetalinger i både Danmark og Norden.

Men kort efter klokken 22.00 ser det umiddelbart ud til, at betalingerne går igennem igen.

Det oplyser Nets' pressechef, Søren Winge, til Ritzau.

- Operationen er normaliseret igen i forhold til at tage imod betalinger. Selvfølgelig med forbehold for, at der kan være nogle overgangsudfordringer, siger han.

Årsagen til nedbruddet er stadig ikke fundet.

- Vi vil selvfølgelig holde øje de kommende timer og prøve at blive klogere på forløbet, og hvad der kan være årsagen til det, siger Søren Winge.

Til Ekstra Bladet siger han, at der ikke er indikationer på, at nedbruddet skyldes et angreb.

Han vurderer, at nedbruddet begyndte klokken 19.30. Dermed varede det i knap tre timer.

Problemerne påvirkede alle korttyper. I enkelte tilfælde har det dog været muligt at betale med dankort eller kreditkort.

I Norden var i hvert fald Norge, Sverige og Island også ramt af nedbruddet, har Søren Winge tidligere sagt til TV 2.

En række medier har dog skrevet, at flere danskere også havde problemer med at betale med kort andre steder i udlandet.

TV 2 skriver blandt andet, at mediet har modtaget over 60 henvendelser fra danskere, der har haft problemer med kortbetaling, i lande som Tyrkiet, Frankrig og Italien.

Nedbruddet har også påvirket trafikken ved Storebæltsbroen, hvor der ifølge Vejdirektoratet er "forlænget rejsetid" i begge retninger.

Her har bilister ikke kunnet betale med kort i betalingsanlæggene.

Nogle bilister har lavet hærværk mod nogle af bommene på stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et opslag på det sociale medie X.

Personalet ved broen har også modtaget dødstrusler fra bilister, skriver politiet.

/ritzau/

Kortbetalinger afvises i Danmark og resten af Norden
19-07-2025

Et nedbrud i Nets har lørdag aften ramt både Danmark og resten af Norden, hvor der er store problemer med kortbetalinger.

Det bekræfter pressechef Søren Winge over for Ritzau.

- Vi kan konstatere, at der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist - ikke kun i Danmark, men også i Norden. Vi prøver at undersøge, hvad årsagen kan være, siger han.

Det er ifølge ham stadig for tidligt at konkludere, hvor fejlen ligger, og hvornår det virker igen.

Lidt før klokken 21.00 kan Søren Winge oplyse, at enkelte betalinger er begyndt at gå igennem.

- Men det er ikke nogen bekræftelse af, at tingene er normaliseret. Det kører mildt sagt lidt ustabilt lige nu, siger han.

Nedbruddet påvirker formentlig alle korttyper.

Søren Winge anbefaler, at forretninger går i såkaldt "offline-mode", som gør det muligt at betale uden internet.

- Men det betyder så, at man ikke kan tage imod de kort, der kræver internet, som Mastercard og Visa Debit, siger Søren Winge.

Man bør stadig kunne betale med dankort og kreditkort.

Nedbruddet tog for alvor fart klokken 19.30, siger pressechefen. Men det præcise tidspunkt for, hvornår problemerne begyndte, kender han ikke.

I Norden er i hvert fald Norge, Sverige og Island ramt af nedbruddet, skriver TV 2.

Flere medier skriver, at danskere også er problemer med at betale andre steder i udlandet. Ekstra Bladet nævner blandt andet Cypern og Mallorca.

Søren Winge har ikke fået meldinger om, at der også skulle være problemer i udlandet.

- Jeg tør ikke sige, hvordan det hænger sammen, eller hvad det er et udtryk for. Jeg kan kun konstatere, at det bliver skrevet i medierne, siger han.

Nedbruddet har også ramt ved Storebæltsbroen, hvor flere bilister ikke kan betale.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

- Flere banker melder om udfordringer med betalingsmidler, og det rammer selvfølgelig også Storebæltsforbindelsen og de bilister, der ikke har nummerpladegenkendelse, lyder det.

Det har givet kø ved broen i begge retninger, skriver TV 2. Der er forlænget rejsetid på op mod 30 minutter.

Der er ligeledes problemer med at tilgå Nets' hjemmeside.

/ritzau/

Privatøkonomisk brevkasse: Er der skattemæssig forskel på at give forældregaver som engangsbeløb eller som fast månedlig overførsel?
19-07-2025

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære brevkasse

Vi har gennem flere år givet hvert af vores børn den tilladte skattefri forældregave på cirka 150.000 årligt. Vi har valgt en månedlig overførsel på 10.000 kroner og lander derved på 120.000 kroner årligt til hvert barn, og vi har således en sikkerhedsmargen på cirka 30.000 kroner til »det løse«. Vores forældregave er fra to forældre i levende live.

Vi er fra en dygtig revisor blevet gjort opmærksom på, at den månedlige overførsel er i risiko for at blive sidestillet med indkomst og dermed er skattepligtig. Ifølge revisor har Skat i flere tilfælde underkendt summen af de månedlige gaver som værende skattefri forældregave og derfor beskattet beløbet som almindelig indkomst.

Andre revisorer, som jeg har spurgt, ser ikke denne risiko, og mit spørgsmål er derfor, om der er skattemæssig forskel på skattefri forældregave givet som et engangsbeløb (max cirka 76.000 pr. forældre), eller om forældregaven gives som månedlige overførsler på cirka 12.500 kroner (max cirka 76.000 pr. forældre), og dermed overholder grænsen for skattefri forældregaver?

Jeg har svært ved at forstille mig, at cash flow-modellen (et engangsbeløb) eller 12 månedlige rater med samme sum som engangsbeløbet kan behandles skattemæssigt forskelligt. Jeg har tilladt mig at se bort fra renter og dermed også, om forældregaven gives primo eller ultimo året.

Mange tak og god sommer.
L.C.

Kære L.C.

Mig bekendt har Skat aldrig beskattet månedlige overførsler fra forældre til børn som almindelig indkomst, når overførslerne er sket uden modydelse. 

I civilretten defineres en gave traditionelt som en helt eller delvist vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed. Der er ingen skattemæssig definition på en gave, men det ligger fast, at der skal være et element af vederlagsfrihed. Skattemæssigt er det også et krav, at gavemodtager er underrettet om den vederlagsfri formuefordel (gaven), som gavegiver vil give.

Der bør ikke være en forskel på, om en gave ydes løbende eller som et engangsbeløb. Afgørende er, at summen af årets tilsagte gaver ikke overstiger grundbeløbet, som i 2025 er 76.900 kroner.

Forældre anses hver for sig som en gavegiver. To forældre sammen kan altså give op til 153.800 kroner pr. barn pr. år uden gaveafgift. Men gaven skal reelt ydes af hver forælder. Den ene ægtefælle kan altså ikke give 153.800 kroner fra sin konto, uden at der skal betales gaveafgift. 

Er det kun den ene ægtefælle, der reelt kan give gaven, må den fremgangsmåde anvendes, at den formuende ægtefælle giver den anden ægtefælle 76.900 kroner (gaver mellem ægtefæller er gaveafgiftsfri uanset gavens størrelse). 

Den modtagende ægtefælle kan herefter videregive de 76.900 kroner til modtageren, og den formuende ægtefælle giver så ligeledes 76.900 kroner. Det er sådan lidt at gå over åen efter vand, men sådan er det nu engang.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at gaven skattemæssigt er ydet, når gavemodtageren har modtaget meddelelse om, at gavemodtageren vil modtage gaven. 

Hvornår gaveløftet opfyldes, er uden betydning for vurderingen af, om der skal betales gaveafgift. Dette ses i praksis ved, at hvis der ydes et lån på for eksempel 500.000 kroner, og det i gældsbrevet anføres, at gælden indfris ved de årlige gaveafgiftsfrie gaver efter boafgiftsloven, så er der på udlånstidspunktet givet et gaveløfte om, at hele lånet fra starten er en gave. 

Låntageren bliver derved til en gavemodtager, der skal betale gaveafgift af de 423.100 kroner, som udgør forskellen mellem 500.000 kroner og 76.900 kroner. 

I de mange tilfælde, hvor der ydes rentefrie anfordringslån, og hvor det ved den endelige indfrielse af lånet konstateres, at låntager ikke har haft en krone op af lommen, men har fået gælden afviklet med de maksimale årlige gaveafgiftsfrie gaver, accepteres dette af Skat. 

Skattemæssigt accepteres det altså, at låntager har haft en reel risiko for, at långiver (uanset det nære slægtskab) ikke i fremtiden vil være gavmild.

Omsætter vi det af mig beskrevne til jeres situation, så kan I hvert år 1. januar meddele, at I hver vil give en gave på 60.000 kroner, og at I vil effektuere gaven ved hver den 20. i måneden at overføre 5.000 kroner. Så har I givet et engangsbeløb som gave, men udstrakt opfyldelsen af gaveløftet til en opfyldelse over 12 måneder. Efter Skats faste praksis har I her givet en engangsgave på 60.000 kroner.

Huskereglen for gaver er derfor, at I ikke skal love noget, der tidsmæssigt rækker ud over 31. december det pågældende år, og for alle tilfældes skyld er det altid en rigtig god idé at benævne overførslen »gave« på overførselsteksten.

Vedrørende gaver i form af nedskrivninger på lån/gældsbreve, så er det ikke kun en rigtig god idé, men det eneste fornuftige, at der på gældsbrevet/lånedokumentet anføres, gælden nedskrives med en gave samt med dato og underskrift for anførslen. 

Ved långiveres død er konsekvensen af den manglende anførsel af gaven, at arvingen til boet skal indbetale restgælden. OG lad nu være med at bruge samme kuglepen ti år i træk. Det vækker mistænksomheden hos Skifteretten og Skat.

Min gamle underviser i Skat sagde altid, at selv om det kun er i dyreriget, at der efterlades duftmærker, så er det af bevismæssige grunde en rigtig god idé, at de transaktioner, som senere kan blive undergivet en kritisk undersøgelse fra Skat, lader sig påvise. 

Opret derfor i e-Boks – eller den elektroniske postkasse, du måtte anvende – en undermappe (for eksempel benævnt gaver), hvor dokumentet for din gave kan gemmes. Så er der et duftmærke, som kan godtgøre tidspunktet for gaven.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H)

DreistStorgaard Advokater

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular: